søndag den 6. oktober 2013

Hvad har jeg brugt min kreative tid på indtil nu

Jeg har mest brugt min tid på at strikke, hækle og sy. Jeg har rigtig mange ideer til ting jeg gerne vil lave - måske det bliver til vinter :)

Jeg har to små børnebørn og det er jo taknemmeligt arbejde, det går hurtigt og så er det jo som oftest søde små ting der kommer ud af det.


En lille fin bluse til Cille - måske er det svært at se, men der er små ugler forneden.


En  lille fin bomuldsbolero



Dette er en lille trøje til Cille - helt enkel men alligevel meget fin synes jeg.
 

Skal det gå rigtig hurtigt bliver det til strømper. Lucas på fem ville meget gerne have strømper ligesom dem far fik - det fik han så, blot i en anden farve

Strømper - dem har jeg stikket mange af.

Men en gang imellem er det rart at lave noget andet. Min datters venindes lille dreng skulle døbes. Hun ville gerne genbruge sin egen dåbskjole, men båndene skulle skiftes fra lyserød til lyseblå - hvem tager sig af sådan en opgave. Det gjorde "mor" selvfølgelig:

Der er to kjoler, fordi Rikkes veninde er tvilling!
 
 Jeg kan også hækle, selv om det ikke er det jeg har brugt mest tid på i mit liv. Men da en meget kær kollega, der holder meget af ugler, havde fødselsdag fik jeg lyst til at fremtrylle noget "uglesjov" - det blev så til et par grydelapper
 
 
 
 Jeg syr en del flag som jeg bruger dels til at sætte på en gave, dels til at hænge på nogle grene og endelig også som flagranker. Det er hyggeligt at sidde med og så er de søde.
 
 Min svigerinde fyldte rundt og skulle naturligvis have en flagranke. Jeg tog dette billede for at vise hende, at den kan bruges på et dækket bord - perfekt bordpynt til en fødselsdag. Hun har fortalt mig, at flagranken blev brugt på dagen :)
 
 Sidste år til jul havde en anden svigerinde fødselsdag. Hun skulle naturligvis også have flag. For at vise hvordan de også kan bruges, tog jeg dette billede og hæftede på "buketten".
 
 


 
Senest er jeg begyndt på en flettet taske - der er tryk på begyndt. Jeg opdaterer på denne side, når der sker mere 
 
Der er meget lang vej endnu.
 
Ha' en god søndag. Kærlig hilsen Birte